Hvad er en optimal bookingoplevelse? Hvornår har du brug for et online bookingsystem for at lette din administration og øge dit salg? Er det overhovedet nødvendigt med et bookingsystem, hvis du f.eks. er en mindre selvstændig træningsinstruktør? Bookingsystemer er en kompleks størrelse med mange forskellige behov og brancher at tage hensyn til. Hvis du har et stort center med mange afdelinger, så har du muligvis nogle helt andre behov end den lille selvstændige yogainstruktør – og så alligevel ikke. Læs mere her.
I takt med den teknologiske udvikling har vi vænnet os til, at alt kan klares via internettet. Hurtigt og enkelt kan du foretage et køb af præcis det, du ønsker. Hvadenten der er tale om en frisørbooking, en prøvetur i en bil eller en yogaklasse, forventes det, at det hurtigt kan klares med et klik fra din telefon. Men netop fordi, der findes så mange løsninger og bookingsystemer, kan det også være lidt af en udfordring at finde det helt rigtige.
Kortlæg dine behov
Derfor er du nødt til først at kortlægge dine konkrete behov. Hvis det f.eks. er ugentlige hold til holdtræning, der skal bookes, kan et eksempel på holdbooking være ugentlige klasser med medlemskaber eller klippekort. Er det vigtigt, at det er simpelt, og at der hurtigt kan oprettes en kunde og gennemføres et køb? Eller ønsker du at have en masse data på kunden, inden de signer op?
Overskuelig booking
I YOGO prøver vi jævnligt at danne os et overblik over forskellige scenarier og kundecases. Et cross fit studie kan f.eks. have helt andre behov end et pilates eller yogastudie. En personlig fitness-træner kan have andre behov end en selvstændig behandler eller yogainstruktør – og så alligevel ikke. For i sidste ende handler det om at gennemføre en booking på den mest smidige måde. Uden om det kan man selvfølgelig altid have større eller mindre behov for data og rapporter, men fælles for alle er, at det overblik og de funktioner skal virke og gives på den bedste og mest overskuelige måde. Og det er noget, vi hele tiden arbejder på – at lave et intuitivt og enkelt bookingsystem uden at gå på kompromis med design og brugervenlighed, samt at give vores kunder – uanset størrelse – adgang til alle de funktioner og salgsværktøjer de har brug for.
Online betaling
Betalingsdelen er også noget der skal tages højde for, da der her kan være mange skjulte gebyrer man måske ikke altid er opmærksom på. Hos YOGO har vi valgt at integrere med Reepay og Stripe. Fordelen hos Reepay er, at man kan få sin helt egen indløsningsaftale strikket sammen præcis som man ønsker, og har derved mulighed for f.eks. at modtage både Dankort og MobilePay. Stripe er en anden betalingsløsning som har lidt højere transaktionsgebyrer men til gengæld ikke noget månedligt abonnement. Vi mener det er vigtigt, at vores kunder har helt overblik over, hvad de betaler til hvad, og vi guider altid til den bedste løsning ud fra kundens størrelse og omsætning.
De fælles behov
I forlængelse af netop salgsværktøjer, så har et lille studie eller en selvstændig instruktør også brug for at kunne sælge og udvide sin kundebase samt sin forretning, selvom dette måske er i en mindre skala. Det er noget, vi også gerne vil give mulighed for i YOGO – uanset om du er et stort studie med en masse afdelinger eller et lille studie med sæsonbetonede hold.
Vi synes desuden, at det er vigtigt, at vores kunder har mulighed for at tilpasse deres eget design. Faktisk mener vi, at hvis vores kunders kunder ikke opdager, hvem vi er, eller hvis slutbrugeren tror, at bookingsystemet er bygget direkte til deres design, så er vi lykkedes. Det betyder nemlig, at vi i YOGO har skabt en god og gnidningsfri bookingoplevelse. Og det er lige præcis dét, det handler om.