Platform-startup vokser hastigt i Tyskland og nærmer sig ny kapitalrejsning
Magnus Hylander Friis (til venstre) og Anders Hjort Straarup gik i luften med YOGO i 2018. Virksomheden er i dag til stede i fem lande. | Foto: Jonathan Grevsen
YOGO er på trapperne med en platformsløsning til fitnessbranchen.
Softwarevirksomheden Yogo, der står bag en bookingplatform til træningsstudier, æder sig lige nu ind på det tyske marked.
Det oplyser medstifter og adm. direktør Magnus Hylander Friis i et interview med ITWatch.
”Tyskland er gået ret meget amok over de seneste måneder. Vi har vækstet med over 50 pct. fra måned til måned,” siger han.
Yogo med ventureselskabet Ugly Duckling Ventures og familiekontoret Compounding Capital i ejerkredsen, rejste sidste sommer 5 mio. kr. hos sine investorer, og pengene skulle bl.a. bruges på ekspansion i udlandet.