YOGO er et system til holdbooking, der gør det nemmere for dig at administrere dine bookinger. Dette system har et alt-i-et-design, så du kan hurtigt og nemt se alle dine bookinger på ét sted. Læs mere om vores smarte løsning her.
Frigiv din tid med et alt-i-et-system
Drømmer du om at åbne et yoga-, danse-, pilates, what ever-studio? Eller har du måske allerede slået dørene op til dit fantastiske space?
Du drømmer helt sikkert ikke om at knække nakken på administrationen. Desværre kommer du ikke udenom, at der simpelthen er en masse praktiske ting, der skal ordnes for at dit studio kører.
Fx er det især vigtigt med et godt system til booking af yogahold, fitness holdtræning, dansekurser, pole dance eller karatetimer. Et rigtig godt bookingsystem kan også hjælpe dig med at holde styr på fakturering og betaling, administrere kalender og interagere med brugere.
På den måde kan du nemt få et overblik over dine medlemmer og antallet af holdbookinger, samtidig med at du kan motivere dine brugere. Det betyder også, at du bedre kan håndtere dit studio, de forskellige lokaler og dine undervisere, uden at du skal bruge ekstra energi på at få din virksomhed til at køre.
Hos YOGO har vi skabt netop et alt-i-et-system, som skal gøre din hverdag så let som mulig, så du kan bruge tiden på sjovere ting!
Holdbooking gjort nemt
Med YOGO er holdbooking gjort supernemt – både for dig, dine undervisere og dine brugere. Du kan altid oprette, redigere eller aflyse et hold, og så med ét klik kan dine kunder gennemføre en booking – enten via hjemmesiden eller app’en.
På den måde slipper du for telefonhenvendelser, besværlige mailkorrespondancer og jonglering med kalendere. Du kan også oprette events eller specielle klasser med YOGO, eller du kan tilbyde personlig træning.
I YOGO Admin har du mulighed for at lave spændende og sjove holdbeskrivelser. Der er rigtig mange brugere, der er vilde med personlige beskrivelser af både klasser og underviser. Du har også mulighed for at give dine undervisere et underviserlogin, så de kan tilmelde elever, tjekke dem ind, opdatere og synkronisere kalender og timer samt starte livestreams m.m.
Vi desuden har sørget for to simple og lækre kalenderdesigns, så dine brugere lynhurtigt kan finde og booke en klasse – og det bliver også tilføjet til ens egen kalender, så man ikke behøver åbne app’en 117 gange.
Platform til øget salg
Vores holdbookingsystem er en komplet løsning, der også kan varetage salg og vækst af din virksomhed. Du kan prissætte alle dine ydelser, så dine brugere kan se, hvad hvert enkelt abonnement, klippekort, hold eller andet koster.
Fx er det muligt at tilbyde rabatkoder, sætte medlemskaber på pause, oprette nye lokaler eller sælge unikke videomedlemskaber.
Selvfølgelig skal du også kunne holde styr på fakturering, lønrapporter og alt derimellem, hvilket YOGO nemt hjælper dig med at finde. Snart vil du også få mulighed for at hente statistikker og rapporter gennem YOGO Admin. Så kan du hele tiden være opdateret på din kundebase, udviklingen i bookinger og meget andet.
Merch er vildt godt for dit brand, fordi det skaber et helt særligt community mellem dine brugere, når de kan få nogle helt unikke produkter, der er designet af dig til dem. Måske har du et udvalg af særlige helseprodukter, træningsudstyr, yogatøj eller noget helt andet, som du sælger i dit studio? Du kan med fordel bruge YOGO til at markedsføre dine lækre produkter og flotte merchandise.
Vi står for at integrere systemet med hjemmeside og e-commerce eller betalingsgateway, så du får automatisk et salgssted på nettet, der passer til dit brand.
Styrk medlemmernes engagement
Med YOGO får du mulighed for at lave et samlet univers mellem dit studio og dine brugerne, hvor det er muligt at motivere medlemmerne gennem fx kampagner og livestreams. På den måde kan du komme tættere på dine kunder, skabe loyalty og styrke deres engagement.
Det er muligt at sende beskeder til en gruppe eller individuelle brugere, så I for eksempel kan give besked om nye hold eller ændringer. Lige nu arbejder vi også på, at du kan tilbyde loyalty rewards. På den måde kan du give de allermest aktive brugere en særlig belønning – måske i form af merch eller en gratis holdtræning?
Fx kan du sende dem påmindelser og beskeder på SMS, mail og gennem push notifikationer, så de altid ved, hvornår der er et nyt hold eller en ændring.
Det er også muligt at lave livestreams af dine klasser eller køre online træning gennem videomedlemskaber. På den måde behøver dine medlemmer aldrig gå glip af en træning – også selvom de ikke kan være der i dag.
Er du nysgerrig efter at høre mere?
Som selvstændig instruktør eller ejer af et studio har du altså rigtig mange muligheder med YOGO. Med YOGO kan du:
- Oprette og administrere hold
- Lave længerevarende træningsforløb såsom bootcamps
- Se oversigt over holdbooking
- Holde styr på fakturering og modtage online betalinger
- Oprette kampagner
- Håndtere kalendere
- Holde kontakt med dine brugere
- Uploade videoer og arrangere livestreams og events
Og det er bare et lille udpluk af de mange funktioner, du får adgang til. Du får selvfølgelig også mulighed for at tilpasse design og brugerflade, så den passer til din virksomheds identitet og tone of voice.
Skal vi ikke bare hjælpe dig i gang med det samme?
Kontakt os på mail yo@yogo.dk eller ring til os på telefon +45 71 99 31 61. Vores søde kolleger er klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig godt videre.
Vi glæder os til at hjælpe dig! 🙂